Lokkemiddel til foderpladserne

Det er blevet et spil mellem jægerne, hvor de forsøger at skabe den mest attraktive foderplads for vildsvinene. De ved, at hvis de kan tilbyde de lækreste snacks og delikatesser, vil grisene strømme til deres område nat efter nat.

Men det er ikke altid nok at have majs på foderpladsen. Vildsvinene har udviklet en sans for variation, og de foretrækker forskellige fødevarer på forskellige tidspunkter af året. Derfor er det vigtigt for jægerne at tilbyde en bred vifte af fødevarer for at tiltrække grisene.

I vækstsæsonen er de saftige kerner i havre- og hvedemarken en lækkerbisken for vildsvinene. Når kernerne er fyldte med sød og saftig "mælk", kan grisene ikke modstå fristelsen. De gør også gerne besøg i majsmarkerne, når kolberne er store nok til at udgøre et lækkert måltid. Og græsflader i haver, på golfbaner og kirkegårde bliver altødelæggende besøgt, når vildsvinene finder larver og kryb i græsrødderne.

Når efteråret og vinteren banker på døren, er det frugt, nødder og olden fra eg og bøg, der frister grisene. Disse foderkilder kan være så tilfredsstillende, at det kan være svært at lokke dem ind til foderpladsen, medmindre de allerede er vant til at komme der nat efter nat.

Men grisene er ikke kun tiltrukket af foderpladser med lækker mad. De kan også blive fristet af andre jægeres forsøg på at lokke dem ind. Derfor handler det om at skabe den bedste "griserestaurant" i området og skille sig ud fra konkurrenterne.

I sidste ende handler det om at give vildsvinene en fuldendt smagsoplevelse. Det handler om at tilbyde en varieret menu af lækre snacks og delikatesser, der vil få dem til at vende tilbage nat efter nat. Så kan jægerne med stolthed præsentere deres "snack-plads" som den mest attraktive i området.

Vildsvinejagten kan være en udfordring, især når det kommer til at tiltrække svinene til foderpladsen. Majs har længe været favoritten som vildsvinesnack, men det er ikke altid attraktivt nok for grisene. Heldigvis er der en løsning på det problem.

En populær metode til at tiltrække vildsvin er ved hjælp af bøgetjære. Ingen ved præcis, hvorfor vildsvinene er så vilde med denne lugtende substans, men det er ingen tvivl om, at de elsker det. Når bøgetjære smøres på et træ i nærheden af foderpladsen, vil vildsvinene opsøge træet og gnubbe sig op af det, indtil al tjæren er slidt af. Den kraftige duft af bøgetjæren kan lokke vildsvinene til fra lang afstand, og når de først har fundet tjæretræet, finder de automatisk foderpladsen. På den måde bliver det nemmere at tiltrække nye svin og holde på dem, der allerede kommer der.

Det er vigtigt at bruge bøgetjære og ikke andre former for tjære, da det ikke har samme effekt. Det er også vigtigt at bruge et træ og ikke en sten eller en hegnspæl, da grisene nemt kan skade sig på andet end træer. Ornerne bider og flår i barken og det er ikke praktisk på en sten.

Brugen af tjære som lokkemiddel til vildsvin kræver en vis regelmæssighed. Tjæren skal doseres med jævne mellemrum for at opretholde sin lokkeeffekt. Dette kan dog være en udfordring, da tjære er klistret og svært at håndtere. Desuden bliver tjæren meget tyktflydende i koldt vejr og kan være svær at få ud af beholdere. Der er også en begrænset periode, hvor tjæren er effektiv, da den mister sin duft og lokkeeffekt over tid. Derfor anbefales det at smøre tjæren ud med jævne mellemrum, helst en gang om ugen.

En smart løsning ville være en tjæreautomat, der doserer en passende mængde tjære med regelmæssige mellemrum. Dette ville gøre det nemmere og mere effektivt at bruge tjæren som lokkemiddel. Desværre findes der i øjeblikket ikke en sådan automat på markedet, men der arbejdes på at finde løsninger, så det er muligt, at et sådant udstyr snart vil være tilgængeligt.

Hvis man er på udkig efter et endnu mere effektivt lokkemiddel, kan man prøve produktet "Suhlengold" fra det tyske firma Attractec. Det er et tjære-baseret produkt med en mere tyndtflydende konsistens. Det er lettere at håndtere, og det lokker vildsvinene meget effektivt til. Det er også nemt at dosere, uanset hvor koldt det er.

Så hvis du vil tiltrække vildsvin til din foderplads, og majs ikke er nok til at lokke dem til, så prøv bøgetjære eller et tjærebaseret produkt som "Suhlengold". Du vil sandsynligvis opleve, at det gør en stor forskel og hjælper med at tiltrække og fastholde vildsvinene på foderpladsen.

Det er altid fristende at prøve nye ting for at lokke vildsvin til foderpladsen. Lokkemidler som karameller, valnødder og kirsebær kan være effektive, men det er svært at sige præcis hvad grisen vil have på et givent tidspunkt. Det er lidt som at være fluefisker, man kan aldrig være helt sikker på hvilken farve flue ørreden foretrækker. Derfor gælder det om at prøve sig lidt frem og variere udbuddet over tid.

Hvis man vil bruge mere praktiske metoder, kan man eksempelvis købe en billig dåse peberkager og sprede dem ud på foderpladsen. Vildsvinene elsker det, men effekten varer desværre kun indtil peberkagerne er spist op.

En anden løsning, som man selv kan lave, er en såkaldt "majsbombe". Det kræver fem kilo majs, et kilo sukker og en pakke bagegær, som man blander sammen i en spand med håndvarmt vand. Derefter dækker man blandingen til og lader den fermentere i mindst en uge, gerne en måned. Inden servering tilsættes en mørk øl. Vildsvinene elsker det, og man kan selv bestemme hvor og hvordan man vil servere det. Majsbomber kan også købes færdiglavet hos lokale jagtforretninger.

Sukkerroer er også populære på foderpladsen og kan holde sig selv i frostvejr. Dog bliver de smattet, hvis de fryser til -8 grader eller koldere, inden de tør op. Jo mere smattede de bliver, jo mere værdsættes de af vildsvinene.

Personligt bruger jeg primært de mere eksotiske lokkemidler, når jeg vil starte en ny foderplads eller tiltrække nye vildsvin til en eksisterende plads. Det er ikke hver dag, jeg holder åbent i slikbutikken. Ved at optrappe lokkeindsatsen få dage før en jagt, kan man også øge chancerne for at få et vildsvin i fryseren.

Der er ingen entydigt svar på, om det betaler sig at bruge lokkemidler udover majs og tjære. Hvis konkurrencen fra afgrøder og mere sofistikerede foderpladser er stor, kan det være nødvendigt at tænke i nye baner og prøve forskellige lokkemidler for at øge chancerne for succes.