Menu

Vores Kunder synes vi er Fremragende **** hos Trustpilot
    Levering kun 59 DKK Gratis levering over 799 DKK Sikker online betaling

Rævejagt & regulering

Når du skal jage ræve

Ræven er nok et af de mest populære dyr i Danmark. Med sine flotte farver og lyssky adfærd er ræven både en fornøjelse at se, men i virkeligheden også et privilegie. Selvom ræven har et ry som en gemen hønsetyv, kan den faktisk også betragtes som et nyttedyr. Rævens primære bytte er mus, mosegriser og rotter, og den hjælper med at holde disse nede.

Når du skal på rævejagt er der nogle overvejelser du skal gøre dig. Hvilken jagttype vil du på? Skal det være gravjagt med hunde eller lokkejagt med kald og lokkemidler? Fælles for begge jagttyper er, at du er oppe imod en snu modstander. Faktisk er ræven så snu, at den hurtigt kan spotte jægere når den bliver lokket eller jaget ud af dens grav. Derfor er det meget vigtigt for dig, at du er musestille og falder i ét med omgivelserne. 

Det er uhyre vigtigt, at den enkelte jæger på din jagt er 100% klar over hvor de står, og hvornår de vil skyde. På den måde tager i de rigtige forholdsregler i forhold til jeres sikkerhed. Deruover skal alle jægere forholde sig i ro og ikke skyde før ræven er 6-10 meter væk fra graven – det sidste er for din hunds sikkerhed da den altid kan være lige i hælene på ræven. 

Lokkekald til ræven

Uanset hvilken måde du jager ræve på, kan du med tryghed gøre brug af et lokkekald til ræven. Lokkekaldet har til formål at tirre rævens jagtinstinkt, og du kan med fordel gøre brug af et lokkekald der imiterer en skadet hare, musepiben eller andre lyde der minder om rævens naturlige bytte.