Deerhunter´s Materialeguide
Hos Deerhunter er funktionalitet det vigtigste parameter for succes på din jagt!
Tøjet skal være designet til at kunne bruges på alle typer jagt, i forskellige vegetationer og varierende klimaforhold. Derfor har vi ekstra fokus på, at vælge de rigtige materialer til de enkelte produkter. Deerhunter arbejder med professionelle jægere, der praktiserer forskellige typer af jagt overalt i verden. På den måde opnår vi en bred viden til udvikling af det rigtige valg af jagttøj set i forhold til markedet.
Deerhunter sætter pris på højteknologiske membraner med høj vandtæthed, vindmodstand og åndbarhed - og en stærk beskyttelse mod slid, som kan håndtere de mest krævende jagt situationer.
Deerhunter udvikler camouflage mønstre ud fra egne erfaringer og fra jægernes ønske og efterspørgsel på verdensplan. Der er taget forbehold for forskellige vegetationer, lys, klima og jagt type, og tøjet bliver testet i forskellige områder - en vigtig faktor for deres udvikling.
Deerhunter mener, at et godt kendskab, efterfulgt af test af fagfolk, er byggestenene for udvælgelse af de korrekte materialer til den relevante jagtsituation og sted. Deerhunter udvikler jagttøj til den krævende jæger, der forventer god kvalitet for pengene!
Certificeringer:
Certificering OEKO-TEX OEKO-TEX® Standard 100 Din garanti for et certificeret produkt uden sundhedsskadelige stoffer! OEKO-TEX® er verdens førende sundhedsmærkning for tekstile produkter. En demokratisk forening med 2-3 årlige møder, hvor der diskuteres forbedringer af testmetoder og standarder. Nyeste lægefaglig viden om sundheds- og miljøskadelige stoffer, lovgivning om kemikalier og udviklingen på tekstilområdet - danner basis for evt. nye tiltag.
FAKTA
- Verdens førende sundhedsmærkning for tekstile produkter
- Tiltro til tekstiler er et kvalitetsstempel fra OEKO-TEX® – kravene er langt mere omfattende end lovgivningen
- Samtlige komponenter anvendt til produktet er certificeret
- Uvildig test og årlige kontroller - foretages af godkendte OEKO-TEX® institutter
- OEKO-TEX® institutter krydstjekker hinanden – årlige stikprøvekontrol på 25-30% af alle produkter
Vattering
Hos Deerhunter bruger vi en del tid på at udvikle funktionelle produkter i høj kvalitet. Dette for at vi jægere kan fokusere på det vigtige – nemlig natur- og jagtoplevelser. Har du været på anstandsjagt en kold vintermorgen, så ved du hvor vigtigt en varm påklædning er.
Bliver du først ramt af kulden, kan ventetiden forekomme meget lang. I vores jagtsæt bruger vi derfor en vattering som virker isolerende. Mængden af vattering, vælges ud fra de temperaturer jagttøjet skal modstå. Vattering findes i forskellige kvaliteter med forskellige fordele. Det vigtige er, at fordelene matcher den funktion tøjet skal bruges til – om man er aktiv eller stillesiddende.
DEER-TEX® Temp
Tre-lags vattering lavet af fibre, som er smeltet ved lav varme. Den unikke struktur giver en ekstraordinær blødhed. Deer-Tex®Temp opsamler kropsvarmen, og overfladematerialet bevirker, at varmen indkapsles i lagene og isolerer kroppen.
3M™ Thinsulate™
3M™ Thinsulate™ Isoleringen er blød og åndbar. Den er i stand til at opretholde varme selv under fugtige forhold.
3M™ Thinsulate™ Featherless Insulation
3M™ Thinsulate™ Featherless Insulation 3M™ Thinsulate™ Featherless Insulation er et innovativt materiale, der erstatter naturdun – det dyrevenlige valg. Et løst isolerende lag udviklet af forskere, som minder om dun, når det er tørt, og er varmere end dun, når det er vådt. 3M™ Thinsulate™ Featherless Insulation er det ideelle syntetiske alternativ til dun uanset anvendelse.
3M™ Thinsulate™ Water Resistant Insulation
3M™ Thinsulate™ Water Resistant Insulation 3M™ Thinsulate™ Platinum Isolering er en unik blanding af syntetiske hydrofobe fibre. Denne særlige blanding resulterer i en usædvanlig varm men let isolering med en bedre vandtæthed end andre former for isolering. M™ Thinsulate™ Stretch Insulation 3M™
Thinsulate™ Stretch Insulation 3M™ Thinsulate™ Platinum Flex er en unik elastomer isolering, der arbejder godt under ekstreme forhold. Materialet strækker sig op til 40% i alle retninger og trækker sig tilbage igen uden at lave rynker i dit tøj.
Overfladebehandling
Foråret, eller sensommeren hvor temperaturene er i den lidt højere ende. Dage hvor det holder tørt, og hvor jagttøj med membran ikke er et førstevalg. Måske du skal til hundetræning, eller ud og tjekke vildtkameraet i skoven. Det kan også være du skal lave forberedelser i jagthytten inden næste fællesjagt. Situationerne her er af forskellig karakter, men fællesnævneren er, at produkter med en overfladebehandling kan være et godt valg. En typisk overfladebehandling er en imprægnering som gør produktet vand- og smudsafvisende. Deerhunter vælger den overfladebehandling der bedst matcher de forhold jagttøjet skal bruges under.
Vandafvisende
Vandafvisende Produkter imprægneret med vandafvisende behandling er vand- og smudsafvisende. Stænk er lette at fjerne. Ekstremt varmebestandigt og har en meget glat overflade.
Læder Behandling
Deerhunter's læderprodukter produceres i blødt, og slidstærkt bøffellæder i høj kvalitet. Indfarvning sker uden brug af skadelige farvestoffer (AZO-fri). Deerhunter anbefaler, at du plejer dine læderprodukter med bivoks, eller en universal vandtætningsspray, for at produktet bedst muligt kan modstå vand og snavs. Læder er et naturmateriale, og med jævnlig pleje forlænges levetiden.
Teflon
Teflon behandlet Produkter imprægneret med Teflon er vand- og smudsafvisende. Pletter er nemme at fjerne. Teflon er yderst varmebestandigt, og har en meget glat overflade.
Quick Dry
Quick Dry Produkter behandlet med Quick Dry er åndbare, og tørrer hurtigere end andre produkter. Kropsfugten absorberes, og ledes væk fra huden, så den fordamper. Du bevarer nemmere en stabil kropstemperatur, og holder din krop tør under jagten.
Materialevalg
I samråd med jægere og via tests, vurderer Deerhunters designteam hvilke materialer der giver det bedste produkt. Deerhunter bruger materialer der er slidstærke og elastiske, så du ikke begrænses i din bevægelighed. På pürschjagt har jægeren brug for lydløse strækbare materialer - for nemt, ubesværet og lydløst at kunne bevæge sig rundt. Hundefører og drivere har ofte brug for et jagtsæt med meget høj åndbarhed i membranen, samt ekstra forstærkning på bukserne. Kraftige overtræksbukser, som beskytter mod torne og tæt kratbevoksning, kan med fordel også medbringes i tasken. Det vigtigste er, at du vælger produkter der lever op til de "udfordringer" du møder i naturen.
Deer-X-Dura forstærkning
Deer-X-Dura er Deerhunters special udviklede forstærkning med stretch. Den elastiske forstærkning giver dig ekstra beskyttelse på udsatte områder som eks. knæ og albuer. Der er lagt ekstra fokus på bevægelsesfriheden, så du kan blive godt klædt på til den mere krævende jagt. Coolmax COOLMAX®
COOLMAX® er et performance materiale, som omfatter et effektivt fiberbaseret fugt management system. Systemet kan flytte sved op gennem stoffet og væk fra kroppen, hvor det kan fordampe hurtigt.
Hitena
HITENA™ Højteknologisk nyudviklet stof som bruges til beskyttelsesudstyr og beklædning til f.eks. motorcykelsport. Slidstærkt Holdbart Har en åndbar coating, der holder kroppen tør ved ekstreme vejrforhold Smudsafvisende HITENA™ er gennem mange års forskning blevet udviklet til brug i specialsportsudstyr herunder tasker, hvor kvaliteten er afgørende under vanskelige vejrforhold. HITENA™ er lavet af en blanding af tekniske polyamid fibre, der sikrer en perfekt holdbarhed mod slidtage og smuds.
Thornproof
Når naturen udfordrer os i hårdfør terræn, stiller det ekstra høje krav til vores jagttøj. Deerhunter har udviklet Thornproof produkter i ekstra kraftige materialer, netop med det formål at modstå krat og torne.
Læder
Alle jægere bør eje et par solide læderbukser til jagt! Læder er virkelig et behageligt materiale at have på, og man kan næsten gå igennem hvad som helst – de holder bare. Specielt hundefolk der går igennem har stor glæde af læderbuksen - og så er de dejlig varme på de kolde dage.
Deer-Dura
Deer-Dura forstærkning Krævende jagt kræver ekstra forstærkning. Derfor har Deerhunter har udviklet forstærkningen ”Deer-Dura” - som gør dit jagttøj ekstra slidstærkt på udsatte områder som eksempelvis knæ og albuer.
YKK®
Hos Deerhunter stiller vi høje krav til de lynlåse der sættes i vores jagttøj. Derfor har en stor del af vores produkter YKK lynlåse - en verdenskendt registreret kvalitetslynlås.
BAMBOO
Bambus fiber er naturligt anti-bakteriel, åndbart og miljøvenligt. Det er meget blødt og behageligt at have på, og desuden regulerer det kroppens temperatur, mens det neutraliserer kropslugt.
Neoprene
Neopren er et materiale, som virker isolerende både ved høje og lave temperaturer. Neopren i almindelighed har en meget høj kemisk stabilitet, og den bevarer sin fleksibilitet over et bredt temperaturområde. Det syntetiske gummimateriale anvendes både til funktionsbeklædning (beskyttelse mod vejret) samt til ekstremsportsbeklædning.
2 vejs stræk
Kræver dit jagttøj ekstra bevægelsesfrihed og god pasform, bør du vælge et af Deerhunters produkter med stretch. Ved brug af materialer med 2-way-stretch, bliver jagttøjet strækbart, hvilket øger din bevægelighed.
4-vejs-stræk
Når du vælger jagttøj, og kravet er maximal fleksibilitet, bevægelsesfrihed og god pasform, bør du vælge produkter fra Deerhunter med 4-way-stretch. Jagttøj med 4-way-stretch er elastisk i både længden og bredden, så du nemt kan bevæge dig, uden at tøjet sætter begrænsninger.
Wool Uld
Uld varmer bedre end kunststof – både i tør og våd tilstand. Den transporterer sveden betydelig bedre end bomuld, men ikke helt så godt som kunststof. Uld er betydeligt længere om at tørre end kunststofmaterialerne.
Andre funktioner på på tøj fra deerhunter.
Forstærkning
Skal du pürsche dig frem til drømmebukken, eller gå gennem et hårdført terræn er dit jagttøj ekstra udsat. Her er det nødvendigt med ekstra forstærkning og slidstærkt materiale på udsatte steder.
100% vandtæt
Vådt og gennemblødt jagttøj kan hurtigt ødelægge en god jagtoplevelse. Derfor anbefaler Deerhunter altid vandtætte produkter til jagt i regnvejr. En speciel kombination af materialevalg og forarbejdning, gør det muligt at udvikle produkter som er 100% vandtætte.
Vindtæt
Vælger du et af Deerhunters produkter med membran, får du automatisk et produkt der er vindtæt. Vindtæthed er beklædningens evne, til at holde vind ude. Sidder du længe stille i stiv kuling, vil du hurtigt sætte pris på den vindtætte egenskab. Vindtæt jagttøj er med til at holde dig varm, så du kan fokusere på jagten.
Åndbar
Uanset hvilken vejrsituation du befinder dig i, vil det åndbare tøj fra Deerhunter føles behageligt på grund af sine fire membraner. Tøjet er komfortabelt, når du er aktiv, så du kan nyde oplevelsen fuldt ud.
Silent
Støjende jagttøj kan hurtigt spolere en god pyrschjagt. Vores omhyggeligt udvalgte, lydløse tekstiler er valgt ud fra deres evne til at minimere støj, og tøjet er designet, så friktion omkring arme og ben begrænses mest muligt. Kom tættere på vildtet med Deerhunter Silent.
Tapede sømme
Når tøj bliver syet, kommer der små huller i stoffet ved sømmene. For at undgå der kan slippe fugt igennem disse huler, kan man tape sømmene. Man sikrer simpelthen de sårbare områder for at øge et produkts vandtæthed.
Isolering
Skal du på jagt i meget lave temperaturer er det en fordel at vælge jagttøj med isolering. Vattering eller isolering har det formål at holde dig varm. Det er vigtigt at kunne opretholde en stabil kropstemperatur hele dagen, så du ikke kommer til at fryse.
Azo fri
For at opnå de helt rigtige farver på jagttøjet, bruger man kemiske farvestoffer. Under indfarvningen bindes den ønskede farve til fibrene i tøjet. Farve som ikke har bundet sig til fibrene kaldes overskudsfarve. Du fjerner overskudfarve og andre kemiske stoffer ved at vaske dit tøj inden brug.
Lav vægt
Letvægtstøj fra Deerhunter er med til at skabe en behagelig jagtoplevelse og giver dig samtidig ekstra bevægelsesfrihed uden at tynge dig ned.
Varmeisolering
Hvis du gerne vil kunne jage selv i meget koldt vejr, vil du drage betydelig fordel af at vælge foret jagttøj. Vattering eller foring har til formål at holde dig varm. Det er vigtigt, at du kan opretholde en stabil kropstemperatur dagen igennem, så du ikke kommer til at fryse.